Menu

Dobbelt op på kvindekampe søndag på OKSon Park.

image
Steffen Juhl
17. maj 2025 kl. 12:32

Søndag venter der en spændende fodbolddag på OKSon Park - Midtbyens Hjemmebane, når klubbens to højest rangerede kvindehold begge skal i aktion imod Kildemosens BK. 


Kl. 11.00 spiller Kvinde Fynsserien endelig sæsonens første hjemmekamp, efter at have været på udebane i de tre første runder, og vi glæder os! 

Sæsonen er blevet indledt med rigtig fint fodboldspil og vi synes faktisk også at vi på bolden har præsteret på et super højt niveau, men vi må også bare erkende, at vi desværre har lavet for mange fejl, som har kostet nogle mål imod os. Om det havde givet flere point, hvis ikke vi havde lavet de fejl er svært at spå om, men vi er blevet bevidste om hvad der skal arbejdes med og på i de kommende kampe. 

Og i en kamp som den vi skal spille imod Kildemosens BK, som er et fysisk stærkt og dygtigt fodboldhold, er det vigtigt at vi får bevist at vi kan minimere fejlene og samtidig spille samme gode omgang fodbold som i det foregående kampe. Lykkedes vi med det, så tror vi også på at der ligger point og venter på os og måske endda også alle tre. Vi går i hvert fald benhårdt efter sejren, så vi kan komme tilbage på sejrssporet og spille os tilbage i topkampen. 


Kl. 13.00 er det så Serie 1 kvinderne der skal spille sæsonens tredje kamp og jagte deres første sejr i foråret! 

Her er der ingen tvivl om at det er en kamp, som holdet går ind til med et mindset om at den skal vindes. Det vil betyde alverdens at få en sejr og det kan være med til at kickstarte sæsonen og få momentum med ind til den kommende periode, hvor den ene kamp efter den anden venter. En sejr vil også betyde at vi kan bide os fast på de andre hold, som tilmed har spillet flere kampe end os og så er vi pludselig med i spil til topplaceringer igen. 

Vi er dog bevidste om at Kildemosens BK ikke bliver nogen nem opgave, på trods af at vi lige har mødt dem i DBU Fyn pokalen og vundet 5-1. De er et dygtigt hold, som på dagens sagtens kan drille os. Derfor er vi nødt til at være klar fra første fløjt og præstere sammen som hold gennem alle 90 minutter, være skarpe både i defensiven og offensiven og vise at vi vil vinde kampen mere end dem. Lykkedes vi med den plan og spiller alle op til sit bedste, så tror vi kan stå med en sejr og 3 point, når dommeren fløjter kampen af. 


Der er lagt op til en super fed dag på OKSon Park med masser af god fynsk kvindefodbold og vi håber naturligvis på masser af opbakning til begge hold!

Vi ser frem til at byde Kildemosens BK, dommere og tilskuere velkommen på OKSon Park - Midtbyens Hjemmebane. 

Vel mødt. 

Kvinde Fynsserien 
OKS - Kildemosens BK
Søn. d. 18/5, kl. 11.00

Kvinde Serie 1
OKS - Kildemosens BK

Søn. d. 18/5, kl. 13.00

Kvinde Senior Nyt 17. maj kl. 12:32
Dobbelt op på kvindekampe søndag på OKSon Park.
Kvinde Senior Nyt
12. maj kl. 09:28 Svær opgave venter kvinderne i Fynsserien.
Kvinde Senior Nyt
29. april kl. 11:57 Lokalbrag venter kvinderne i Fynsserien
Kvinde Senior Nyt
04. april kl. 18:16 Sæsonpremiere for kvinderne i Fynsserien
Kvinde Senior Nyt
10. januar kl. 10:20 Kvinderne indleder mandag forberedelserne frem mod den nye sæson
Information om cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungerer, med de giver også info om hvordan du bruger vores hjememside, så vi kan forbedre den for både dig og for andre. Cookie på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden accepterer du vores brug af cookies.
Luk